• Et godt hundebur gør rejsen lettere for alle

    Det går ikke med en løs hund under rejsen (foto Petworld.dk)

    Det går ikke med en løs hund under rejsen (foto Petworld.dk)

    Det er ferietid, og de danske familier pakker hjemmet ned for at bruge sommeren i sommerhuset, på campingpladsen, hos familiemedlemmer eller måske i det store udland. De firbenede familiemedlemmer skal selvfølgelig også med, og der findes en løsning, der gør transporten af dyret meget nemmere og mere behagelig.

    Et hundebur kan fås i mange størrelser og i flere forskellige materialer. Der er bure i metal, men der er også bure i for eksempel flet og nylon. Det gør det nemmere at finde præcis det bur, der er rigtigt for dit kæledyr.

    Ingen ønsker at få en hund i skødet, når man er ved at styre familiens bil mod feriedestinationen, og med et godt hundebur er man ude over det problem. Hundeburet kan både stå med familiens øvrige baggage, eller måske skal det placeres mellem børnene på bagsædet. Børnene vil synes, det er hyggeligt at kunne følge familiens hund på turen, og mon ikke der hurtigt falder ro på kræet, når det ligger behageligt i centrum af familien.

    Hundeburet kan også være et hyggeligt tilflugtssted

    Hundeburet behøver ikke kun være en praktisk løsning til at transportere og holde styr på hunden. Nogle hunde bliver faktisk så glade for deres hundebur, at buret bliver et sted, de søger tilflugt, hvis de vil have lidt kvalitetstid. Her kan de ligge i fred og ro i et miljø, de har vænnet sig til. Det er dog højst tvivlsomt, at de selv kan lukke lågen efter sig.

    Du skal bare placere hundeburet i et hjørne af stuen, i soveværelset, eller måske hunden har et yndlingshjørne et sted i køkkenet? Så kan hunden selv krybe i skjul, hvis der er mange gæster på besøg, eller hvis manden i huset har gang i boremaskinen i et andet rum. Et hundebur skal netop ikke være et fængsel, men et rum, hvor hunden kan føle sig tryg og beskyttet.

    Se et stort udvalg af hundebure i forskellige materialer

    Share

     Leave a reply




    Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.